Jystrup Savvaerk

Guide til køb af analog kamera:

Markedet i dag udbyder en bred vifte af forskellige typer af analoge overvågningskameraer. Modellerne adskiller sig på mange punkter såsom design, teknologi og funktioner.

Analoge kameraer som er prissat i den lave ende er typisk udstyret med en CMOS chip, som står for Complementary Metal Oxide Semiconductor, mens dyrere modeller anvender en CCD chip (Charge Couple Device). De analoge kameraer som anvender CMOS-teknologi har mindre lysfølsomhed, og de producere en langt dårligere billedkvalitet sammenlignet med kameramodeller som er udstyret med CCD teknologi. Der findes forskellige størrelser på CCD chips, og der bliver typisk refereret til dem således 1/4" eller 1/3" og nogle gange 1/2" i specifikationerne. Dette er et udtryk for chippens størrelse, og generelt gælder det, at jo større chippen er, jo bedre billedkvalitet kan kameraet levere. Men som teknologien udvikler sig og kameramodellerne bliver mindre, så vil chippens størrelse selvfølgelig også følge med ned i størrelse.   

Stilarter inden for analoge kameramodeller:

Det analoge kameras stilart henviser til designet og formen af kameramodellen, samt dens monteringsmuligheder. De mest almindelige analog kamera stilarter er Dome, Bullet, Box, PTZ og Spy- kamera.

Dome kameraer bliver stadig mere populære på grund af deres evne til at falde i med deres omgivelser. Modeller fås både i mega og mini størrelse, hvor mega Dome kameraet kan bruges til at have en afskrækkende effekt, så er mini udgaven et godt valg hvis man ønsker at placere det diskret og uden at vække opsigt. Disse analoge Dome kameraer kan anvendes i boligområder, samt offentlige steder såsom nærbutikker, kontorer og hotel lobbyer. Dome designet giver mange placeringsmuligheder, og kan monteres på en væg, men typisk bliver de monteret i loftet.

Bullet kameraer er vel bedst beskrevet cylinderformet, og deres relativt beskedne størrelse gør dem til et godt valg til hjemmet, særligt til udendørs installationer.

Box kameraer kan anvendes med eller uden et hus (boksen). Dog i de fleste tilfælde bliver de brugt med et hus, da de oftest anvendes i udendørsområder såsom parkeringspladser og ved indgangsporte af virksomheder. Huset (boksen) kan fås med varmelemmer, så beskytter kameraet mod ekstrem kulde. Linser købes separat for større fleksibilitet.

PTZ kameraer ligger i den dyre ende, da teknologien er lidt mere avanceret i forhold til de andre modeller. Betjeneren af PTZ kameraet kan styre kameraet til at foretage både 360 graders horisontale visninger og 180 graders vertikale visninger. PTZ er nemlig en forkortelse af pan, tilt og zoom, hvilket som før nævnt sikre stor optager frihed i sin navigering. PTZ kameraer henvender sig primært til erhvervsdrivende og betjenes typisk af en operatør, som aktivt overvåger et område, hvor der er behov for at navigere meget med kameraet f.eks. i et indkøbscenter eller casino.

Spy kamera eller spion kamera på dansk, ja kært barn har mange navne. Spion kameraer er designet til som navnet antyder - diskrete installationer. De bruges oftest af private efterforskere eller undersøgende journalister mm. men må også godt købes af private.

Specifikationer til analoge kameraer:

En af de mest almindelige faktorer som spiller ind på kameraet pris, er i hvilken opløsning kameraet kan levere. De analoge kameraers opløsning måles i antallet af vandrette linjer som kamerachippen producerer. Dette er bedre kendt som tv-linjer eller TVL. Jo flere linjer i opløsning, jo højere og bedre billedkvalitet.  Et standard analog kamera har specifikationer som ligger mellem 380TVL til 420TVL.  Analoge kameraer med en bedre kvalitet levere mellem 420TVL til 480TVL. Mens kamera modeller af høj kvalitet er et godt stykke over 480TVL, og de levere mellem 650TVL og 700TVL.

Kameraerne udbydes med en bred vifte af funktioner, såsom infrarød teknologi (IR), hærværkssikret kabinet (IP certificeret) og diverse forskellige monteringsmuligheder. Den infrarøde teknologi (IR) henviser til kameraets evne til at optage billeder i totalt mørke. Nogle kameramodeller er udstyret med flere IR dioder end andre, og er derfor i stand til at producere en længere rækkevidde af billedoptagelser om natten.

Den førnævnte IP certificering klassificerer den grad af beskyttelse som kameraet leveres i. De to højeste IP certificeringer som et kamera kan blive tildelt er enten en IP66 eller IP67 (skala går fra henholdvis 0-6 og 0-7 i hvert ciffer), og de fortæller noget om hvor modstandsdygtigt kameraet er, når det udsættes for vold og hærværk, samt indtrængen af vand og støv.

Går man med planer om, at installere udendørskameraer, så anbefales det at gå efter et kamera som er IP 66 certificeret. Dette indikerer, at det analoge kamera er hårdført og kan bl.a. klare at være ude i regn- og snevejr, og er dermed ideelt til udendørsbrug.

Hærværkssikre analoge kameraer er oftest indkapslet i aluminium kabinetter, som giver beskyttelse, hvis det bliver ramte slag eller hvis man forsøger at bryde inde i kameraet.

Der findes mange forskellige monteringsmuligheder, hvis det analoge kameras standard montering ikke passer til ens behov. Her er der mulighed for at købe forskellige beslag, som giver et utal af placeringsmuligheder på vægge og i lofter, så det passer til lige netop den overvågningsdækning som man ønsker.

Kameraets linse er en optisk enhed, som sender og bryder lys. Der findes to typer linser: Justerbar og fast linse. Kameramodeller med justerbar brændvidde er dyrere, men er ideelle på steder, hvor der er stor variation i området som ønskes videoovervåget. Faste linser fås typisk som en 3.6mm eller 4mm. Når længden skal måles i mm. gælder det, at jo lavere tallet er, jo større er vinklen. F.eks. 2.5mm = bred synsvinkel, mens 12mm = smal synsvinkel.

Et analog kamera kan enten have en manuel eller en automatisk iris, og den fungere mere eller mindre på samme som i det menneskelige øje. Kameraets iris styrer den mængde lys, der kommer igennem linsen. Med en automatisk iris åbner og lukker den efter behov, for at regulere lysstyrken for opnåelse af optimal billedkvalitet. Den manuelle type linse er mere velegnet til indendørsbrug med en konstant lyskilde såsom indkøbscentre, kontorer eller i hjemmet. Automatiske iris linser bruges i områder, hvor lyset er konstant skiftende, og anvendes typisk til udendørsbrug f.eks. på parkeringspladser.

DVR-maskinen:

 

En DVR-maskine er en digital videooptager, som er det centrale element i et analog videokamera system. De analoge overvågningskameraer er forbundet til DVR maskinen med coax kabler. Videosignalet transmitteres fra kameraet til DVR maskinen via det førnævnte coax kabel eller et RG59 kabel. Da det analoge kamera også skal bruge strøm for at fungere, så bruger de fleste kabler, som kombinerer RG59 og strømkablet i ét. Det er DVR’en som omformer de analoge optagelser til digitale optagelser, samt lagre dem på harddisken. Der udbydes grundlæggende to typer DVR. Den første er en DVR i boksform, som man kender det fra f.eks. en bluray afspiller, og den anden er en computer baseret DVR. Den boksformet DVR er den mest almindelige, men den computer baserede DVR bliver stadig mere populær, bl.a. pga. fleksibiliteten og faldende omkostninger.

 

Den boksformet DVR maskines operativsystem er oftest baseret på Linux, men udbydes også i andre typer, men kendetegnene for dem alle er, at de er enkle at bruge og tilbyder mange funktioner. De udbydes almindeligvist med enten 4-kanaler, 8 kanaler eller 16 kanaler til de analoge kameraer. Inden for de sidste par år er prisen faldet på DVR maskiner til et prisvenligt niveau for de fleste, og generelt er en DVR maskine meget stabil som kræver meget lidt vedligeholdelse, samt er forholdsvis nemme at installere. Dog skal der påregnes en del kabeltræk alt efter hvor mange kameraer man har i sit system. 

 

Den computer baserede DVR er Windows baseret, og kan typisk håndtere fra 4 til 32 analoge kameraer via sit DVR-kort. De fleste DVR-kort har CMS-software, som giver betydeligt flere muligheder for at personificere sine indstillinger i forhold til en almindelig boksformet DVR maskine. Computer baseret DVR teknologi er typisk dyrere end almindelige DVR maskiner. En ulempe ved det computer baserede system er, at det kan blive udsat for virusangreb, og dermed fører til software nedbrud. Herudover er det en fordel hvis man har en forståelse for computere på et normalt brugerniveau.

 

Komprimering af optagelser:

Man skal være opmærksom på hvilken opløsning som ens analoge kameraer optager i, da videofilerne fylder mere jo bedre opløsningen er. Herudover er det så afgørende hvor mange kameraer man har i sit system, da den førnævnte opløsning bliver ganget op pr. kamera, hvilket tager meget plads på harddisken i DVR maskinen. Derfor er det vigtig, at være klar over, at man har mulighed for at komprimere sine videooptagelsesfiler. Nogle er forudindstillet, mens andre skal justeres manuelt. De to mest populære komprimeringsindstillinger er MPEG4 og H.264.  Sidstnævnte er den foretrukne komprimerings metode, da den er i stand til at komprimere den højeste opløsning af video, ned til den mindst krævende videodata mængde. Det er en fordel fordi mindre filer kræver for det første mindre lagringplads, samt mindre båndbredde.

Det er derfor vigtigt at gøre sig selv nogle overvejelser om hvor meget lagerkapacitet man har brug i sin DVR maskine. Nogle af de spørgsmål man bør stille sig selv er følgende: Hvor mange dagsoptagelser ønsker man at gemme? Hvor mange dage i ugen ønsker man at optage? Hvor mange billeder pr. sekund (fps) optager mine kameraer med? Osv.

 

Billeder pr. sekund, eller som det hedder på engelsk frames pr. second (fps) fortæller om hvor høj hastigheden på ens optagelser er. Hvis man ønsker optagelser som ikke hakker lidt, og bare fremviser optagelserne helt gnidningsfrit, så skal man kigge efter hvor mange billeder pr. sekund kameraet kan levere. En god videooptagelse som er konstant jævn fremkommer ved ca. 30 billeder pr. sekund. Men som tidligere nævnt er billeder pr. sekund med til at kræve mere plads på harddisken. F.eks. skal et almindeligt analog overvågningssystem med 6 kameraer, som alle optager med 30 billeder pr. sekund, som kører 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, bruge 1.4TB lagerplads for at kunne opretholde dataene for 30 dage. Derfor skal man huske løbende, at slette gamle og uinteressante optagelser, så der er plads til vigtige optagelser når/hvis uheldet er ude. 

 

Det er også muligt at få sikringsfirmaer til at byde på din opgave. Der findes flere sider som eks. www.sikringsopgaver.dk som er godt sted. Men også www.sevecu.dk